Ansættelsesvilkår

  • En konkurrencedygtig løn, der modsvarer kvalifikationer
  • Fem ugers ferie og fem feriefridage til alle fuldtidsansatte
  • Generel pensions- og forsikringsordning med sundhedsforsikring, heltids ulykkesforsikring, gruppelivsforsikring og rejseforsikring
  • Barselsorlov, hvor moderen har 18 ugers betalt orlov (4 uger før og 14 uger efter fødslen). Faderen har to ugers betalt orlov. Derudover er der mulighed for forlænget orlov på i alt 32 uger (for enten far eller mor), hvoraf de 10 er med fuld løn.
  • Fleksibel arbejdstid
  • Mulighed for hjemmearbejdsplads
  • Mulighed for alternative ansættelsesformer

Efteruddannelse

  • Nye ingeniører og geologer gennemgår GEOs projektlederuddannelse. Et uddannelsesforløb som både indeholder teoretiske og praktiske kurser. Over en 12 måneders periode introduceres deltagerne til de fleste af GEOs specialer.
  • Mulighed for efteruddannelse efter eget ønske og i dialog med afdelingslederen. Efteruddannelsen vil ofte være i form af konferencer, eksterne og interne kurser og intern oplæring, herunder turnus i anden afdeling.

Vi passer på vores ansatte. Derfor har vi:

  • Et godt og røgfrit arbejdsklima
  • En god kantine med varieret kost
  • Frisk frugt hver dag
  • Stresshåndteringskurser
  • Førstehjælpskurser for alle ansatte
  • Gå-hjem-møder om bl.a. stress, sikkerhed på arbejdet etc.

GISP - GEOs personaleforening

Efter arbejde er der mulighed for at mødes med kollegerne gennem personaleforeningen, GISPs, arrangementer. Der er sportsaktiviteter som DHL-stafet og en årlig skitur til Alperne. Derudover arrangeres der foredrag om motion, vin o.lign. Endelig arrangeres der ture til koncerter og musicals, samt ture til flødebollekursus, ølfestival, curling etc. I ferierne kan medarbejderne leje et af GEOs to sommerhuse i Nordjylland og på Bornholm.