Energilagring i jorden

Varmelagring i jorden kan være en god ide fx for industrivirksomheder eller fjernvarmeværker. I dag sker varmelagring typisk i vandfyldte overjordiske tanke, men i takt med at behovet for varmelagring vokser er også tankenes størrelse vokset. Og da der er grænser for, hvor store overjordiske tanke kan være, såvel pladsmæssigt som økonomisk, er varmelagring i jorden nærliggende. Specielt i forbindelse med solfanger-anlæg, kan det være fordelagtigt at kunne lagre sommerens overskudsvarme i jorden, for så at bruge den om vinteren hvor energibehovet er større.

Lagring i jorden kan typisk ske ved to forskellige principper: Borehulsvarmelagre og Damvarmelagre. GEO er rådgiver for flere sådanne lagre, som er under udførelse eller forberedelse.		 Energilagring

For de fleste områder i Danmark kan GEO, ud fra foreliggende geologisk og hydrogeologisk viden, give en orienterende vurdering af mulighederne for etablering af et varmelager i jorden.


Borehulsvarmelager
Brædstrup Fjernvarme er i gang med en ud-videlse af deres solfangeranlæg fra 8.100 m2 til 18.700 m2, hvorved anlægget bliver det største i verden. Herved generes varme-overskud om sommeren. Derfor etableres nu Danmarks første borehulsvarmelager, hvor overskudsvarmen skal gemmes til vinterens kolde periode. Figuren viser en principskitse af varmeanlægget i Brædstrup.

 Borehulsvarmelager

Damvarmelager
GEO er rådgiver i forbindelse med opførelse/projektering af flere damvarmelagre i Danmark. Et damvarmelager er en stor kunstig dam, en omvendt pyramidestub, som er fyldt med vand. For at mindske varmetabet er toppen isoleret. I Marstal er der nu udgravet et lager, hvor pyra-midestubben er på 100 x 100 x 16 meter. Her må graves med lav sidehældning på grund af områdets fede ler samt grundvandsforekomster.

 Damvarmelager