Grundvandskøling 

Et grundvandskøleanlæg leverer køling ved at udnytte grundvandets naturlige temperatur. Et grundvandskøleanlæg fungerer ved, at der oppumpes koldt grundvand, som ledes hen over en varmeveksler, hvorved grundvandet opvarmes. Det nu opvarmede grundvand ledes retur til grundvandsmagasinet eller ledes ud i en hydrologisk recipient, såsom havet, en å, grøft o. lign.

På sekundærsiden udnyttes kulden til proceskøling, kondensatorkøling, rumafkøling o. lign. I specielle tilfælde kan kulden endvidere bruges til forvarmning af kolde medier. Idet der ved tilbageledning af opvarmet vand til grundvandsmagasinet ophobes varme, er der øgede krav til anlægget, således at der ikke sker en negativ miljøpåvirkning og anlægget ikke ”ødelægger sig selv” ved opvarmning af ”de kolde” boringer. 

Grundvandskøling

Et grundvandskøleanlæg har flere fordele:

Energibesparelse. Med anlægget er det muligt at opnå energibesparelser på over 70 % i forhold til en konventionel køleløsning. Herved får det positiv effekt i det samlede energiregnskab.

Økonomi. Med den opnåede besparelse på energiudgifterne afledt af det mindre energiforbrug fås typisk en meget kort tilbagebetalingstid (<5 år) af meromkostningen og dermed en god forrentning af det samlede anlæg.

Bæredygtigt og miljøvenligt. Anlægget er bæredygtigt, miljøvenligt, CO2-reducerende og imødekommer dermed kravene til mere miljøvenlig køling.

Diskret. Anlægget etableres med underjordisk ledningsnet og skæmmer derfor hverken bygninger eller omgivelser.

Totalleverance

GEO tilbyder en samlet leverance af grundvandskøleanlæg.

Et projektforløb vil typisk indeholde følgende:

  • Afdækning af energibehov
  • Undersøgelse af grundvandsforhold
  • Hydrotermiske beregninger
  • Numerisk modellering
  • Vurdering af økonomi
  • Analyse af miljøpåvirkninger og drikkevandsinteresser
  • Myndighedsbehandling og ansøgninger
  • Prøveboringer og analyser
  • Projektering
  • 12 mdr. service