![]() |
![]() |
I forbindelse med anlægningen af store konstruktioner - som boreplatforme - på hav, er det afgørende at have et indgående kendskab til havbundens sammensætning. Hvad kan havbunden bære, og hvordan skal platformen funderes for at kunne modstå havstrømme, vejr og vinde. Der er mange spørgsmål, der skal afklares, før selve funderingsarbejdet og anlægningen af platformen kan påbegyndes. Alle de spørgsmål kan GEO besvare.
GEO tilbyder såvel geofysiske som geotekniske undersøgelser i forbindelse med anlæggelsen af offshore konstruktioner. Herunder vibrocore boringer og CPT- sonderinger fra vores havbundsrigge, GEOscope og GEOceptor.
Ved anlæg af marine rørledninger for fx olie og gas samt andre havbundsinstallationer kan GEO udføre geotekniske forundersøgelser samt prøvetagning af havbunden bl.a. for vurdering af fundering og stabilitet.
GEOs egne CPT- eller vibrocore-havbundsrigge muliggør effektiv og hurtig dataopsamling. Vores erfaringer fra en lang række offshore-undersøgelser har givet os den nødvendige ekspertise, der sikrer præcis resultatformidling og rådgivning.
GEO certificeret
GEOs Marine Undersøgelser er certificeret i Achilles Joint Qualification System og har foretaget havbundsundersøgelser for en række store aktører i Olie og Gas industrien i forbindelse med anlægningen af boreplatforme og eksportledninger.
Signaturprojekt: Ormen Lange
GEO udførte havbundsundersøgelser i forbindelse med den 2000 km. lange gasledning "Ormen Lange" fra gasfelter i Nordnorge til England. GEO udførte vibrocore boringer og CPT- sonderinger langs hele ruten.
Læs mere: