Overalt i verden er interessen stigende for vedvarende energi. I Nordeuropa bliver der i disse år etableret en række store offshore vindmølleparker. De nye møller, der opsættes, er betydeligt større end tidligere og de største er nu 150 meter høje og vejer over 300 ton. Opstillingen af så store møller kræver omhyggelige forberedelse, bl.a. vurderinger af havbundens evne til at bære dem og hvilken type fundering, der skal anvendes for at møllerne kan klare den voldsomme påvirkning, de er udsat for på åbent hav.
GEOs afdeling for Marine Undersøgelser bidrager med geofysiske og geotekniske undersøgelser før og under anlægsarbejdet.

Først undersøges havbunden typisk med geofysiske metoder ved at et skib gennemsejler området og opsamler data med forskellige instrumenter. De vigstigste metoder er multibeam (ekkolodsopmåling) og seismik, der begge registrerer havdybden samt havbunden og de underliggende jordlags sammensætning. Disse metoder suppleres ofte af side-scan sonar, der danner et billede af havbunden og de ting, der ligger på den, ved hjælp af lydbølger, der udsendes på tværs af havbunden. Resultatet af den samlede geofysiske undersøgelse er en vigtig brik for planlægningen af de efterfølgende geotekniske undersøgelser.
Den endelige planlægning og design af møllernes fundamenter kræver detaljerede oplysninger om havbundens egenskaber. Her anvendes CPT- Cone penetration test med GEos specialudviklede havbundsrigge, GEOscope og GEOceptor, hvoraf den sidstnævnte også kan udføre vibrocore prøvetagninger. På den baggrund udvælges særligt interessante områder, hvor der udføres geotekniske boringer i havbunden. Jordprøverne sendes til GEOs laboratorium for at blive analyseret og testet.
Efterfølgende bliver alle resultater tolket og rapporteret som grundlag for det videre design af funderingen for vindmøllerne.
Signaturprojekter
Marine Undersøgelser har udført havbundsundersøgelser i forbindelse med havmølleparkerne Kriegers Flak og Anholt, samt flere end 30 andre havmølleparker i ind- og udland.
Læs mere:
Geotechnical and Geophysical Surveys - Offshore Wind Farms